onsdag den 29. april 2015

Hjælp vi har brug for at du stiller op til Grønbjerg aktiv forening for alle 19. maj 2015


Hjælp - Vi har brug for digJ

Vi er desværre komme i det problem i Grønbjerg aktiv forening for alle, at vi endnu ikke har fundet en der vil sige ja til at stille op til formandsposten, samt mangler også nogle til at stille op i udvalgene. Så nu har vi valgt at informere via. Runestene, vores hjemme siden og skolens mail, for at fortælle hvad det handler om og håber en frisk læser melder tilbage, men et ønske om at stille op som formand, i et udvalg eller som suppleant.

Det er vigtigt der kommer nogle ind på posterne og at vi på skift tager en tørn for at bevare en god forening og nogle gode fritids tilbud i Grønbjerg.

Bestyrelsen består af trekløveret (formand, sekretær og kasser, samt gymnastikudvalgsformand, badmintonudvalgsformand, ungdomsklubudvalgsformand og fodboldklubudvalgsformand. Her er 4-5 fælle møder om året, derudover har hvert udvalg ca. 4-5 møder om året.

Udvalgsmedlemmer deltager kun på udvalgsmøder og tager hånd om den aktivitet udvalget varetager.

 

Trekløveret:

Formand: Malene Juelsgaard – på valg og ønsker ikke genvalg,

(Malene: Jeg vil gerne fortsætte med at oprette hold på conventus, være hjemmesideansvarlig i samarbejde med Grønbjerg IT og udvalgene. Jeg vil gerne støtte Trevor i at få regnskabet ind på conventus, men med nyt job og arbejde to aftner om ugen har jeg ikke overskud til at fortsætte som formand, men jeg vil gerne være behjælpelig, hvis den nye bestyrelse ønsker det, for at gøre det nemmere for den nye formand)

Sekretær: Lissi Dyrberg – ikke på valg

Kasser: Trevor Mc Evoy – ikke på valg

 

Gymnastikudvalget:

Udvalgsformand: Erik Øster – ikke på valg

Udvalgsmedlemmer: Heidi B. Hansen, Elsebeth Kirk, Mikkel Lauridsen og Ejnar Vendelbo

 

Badmintonudvalget:

Udvalgsformand: Henrik Mortensen – ikke på valg

Udvalgsmedlemmer: er ved at finde nye medlemmer, da Charlotte og Camilla stopper.

 

Ungdomsklubudvalg:

Udvalgsformand: Kaj – på valg og ønsker ikke genvalg

(Connie vil gerne stille op som udvalgsformand for ungdomsklubben)

Udvalgsmedlemmer: Heidi Mouridsen, Gert Kristensen og Klaus Schjerlund.

 

Fodboldudvalg:

Udvalgsformand: Lars Troelsen – på valg og ønsker ikke genvalg

Udvalgsmedlemmer: Der er ved at blive fundet nye for Niels Jørgen og Mads Juelsgaard stopper, på sigt ønsker Søren nilausen også at stoppe.

Til Fodboldudvalget har Claus Bak givet tilsagn om at ville hjælpe.

 

Derudover to suppleanter, som sidder for et år af gangen.

 

Vi håber, at du er frisk til at melde dig til at stille op. Kontakt gerne Malene 21281233. Vi ringer selvfølgelig videre vi tror på det lykkes, så kom friskJ

 

søndag den 8. marts 2015

Bliv medlem - husk fælles generalforsamling d. 19. maj 2015


Grønbjerg aktiv forening for alle - 
Bliv en del af bestyrelsen eller et underudvalg.
Vi håber, at I er mange, der er friske til at sige ja tak til en post i bestyrelsen, eller i et af vores fire underudvalg, når vi kontakter jerJ.
Der er fælles generalforsamling tirsdag d. 19. maj og vi har brug for dig, så vi har en bestyrelse og nogle gode underudvalg, som danner rammerne om et godt foreningsliv i Grønbjerg.
Det er os, der skal være aktive og skiftes til at gøre en indsats, både i bestyrelsen, underudvalgene, men også som trænere og instruktører, for at sikre at vi har nogle gode tilbud i Grønbjerg.
Vi glæder os til at du bliver en del af teamet. Til jer der har været instruktører i vintersæsonen og jer der har siddet i bestyrelsen/underudvalgene i året der er gået, samt nye medlemmer i bestyrelsen/underudvalgene er der fælles tur med dejlige udfordringer d. 6. juni.
Der er arbejde i foreningslivet, men også mange glæder og et socialt netværk.  
Du er også meget velkommen til kontakte en fra bestyrelsen eller formanden Malene Juelsgaard 21281233, hvis du sidde og tænker, ja det er lige migJ
Husk - hvis ikke vi selv gør det, så er der ikke nogle andre, der gør det.
 
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

tirsdag den 23. december 2014

God jul og godt nytår ønskes I alle:) Vi ses i multisalen d. 24/12 kl. 10 - 12 Mens vi venter...


🎅🎄🎅 MENS VI VENTER.   🎅🎄🎅

 

Julen nærmer sig og igen i år holder GAFFA 2013 MENS VI VENTER. d. 24/12

 

I multi og gymnastiksalen vil der være mulighed for at lege, springe, spille forskellige spil og få sved på panden. Der vil være aktiviteter målrettet til både børn og voksne.

Kom og vær med til et par hyggelige timer, en god start på juledagene for børn, voksne, bedsteforældre, fætre/kusiner og Moster Ruth fra Køge.

Vi mødes til fælles opvarmning i multisalen kl 10.00 og ønsker hinanden glædelig jul kl.12.00.

Husk godt humør, nissehue og 20kr. Som betaling for denne formiddag.

 

tirsdag den 5. august 2014

Vi håber, at alle har nydt sommerferien og er klar til at komme i gang igen.
Fodbold for børn starter op i tirsdag i uge 32.
Svømning for årgang 2003 starter op d. 18/8-14.
Svømning skal betale kontingent senest d. 15/8 - 14
Serie 6 skal betale kontingent for efterårssæsonen senest d. 28/8-14.
Der kommer info om gymnastik- og badmintonsæson hurtigst mulig i august.
Vi glæder os til at se dig på et af vores hold.

tirsdag den 6. maj 2014

Fælles generalforsamling tirsdag d. 13. maj kl. 19.00

Dagsorden for den ordinære generalforsamling

Dato: Tirsdag d.13. maj.

Tid: 19.00

Sted: I gymnastiksalen


1) Valg af stemmetællere 2 Valg af dirigent og referent 3) Bestyrelsens beretning for det forløbne år og kommende års aktiviteter 4) Forelæggelse af revideret regnskab for det forløbne år til godkendelse 5) Orientering om kontingenter 6) Behandling af indkomne forslag. Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest 2 uger før mødet: Ingen indkomne forslag. 7) Valg af formand (i ulige år) 8) Valg af kasserer (i lige år) – Trevor er på valg, han ønsker genvalg. 9) Valg af sekretær (i lige år) – Lissi er på valg, hun ønsker genvalg. 10) Valg af badmintonudvalgsformand (se § 13 ad 2) – Charlotte er på valg, hun ønsker genvalg. 11) Valg af gymnastikudvalgsformand (se § 13 ad 2) – Malene post er på valg, kan ikke modtage genvalg. 12) Valg af fodboldudvalgsformand (se § 13 ad 2) 13) Valg af klubudvalgsformand (se § 13 ad 2) 14) Valg af 1. og 2. suppleanter til bestyrelsen 15) Valg af revisor og revisorsuppleant - 16) Eventuelt